Compliance vedr. Databeskyttelsesforordningen

Gældende for Aasesminde Fodpleje CVR 28875967

 

Virksomhedens navn:
Aasesminde Fodpleje
v/Kamilla Høyer Bentsen
Krøllegårdsvej 4
5600 Faaborg

Fagområde:
Fodbehandling

Dataansvarlig:
Kamilla Høyer Bentsen

Databehandler:
Kamilla Høyer Bentsen.

Mine kunders oplysninger opbevares elektronisk i online kalendersystemet Klikbook .

Klikbook benyttes som online kalender med bookingsystem. Der er udelukkende tale om personoplysninger, herunder navn, telefonnummer, adresse og mailadresse i selve kalendersystemet.

I Klikbooks journalsystem opbevares journaler og billeder. Se under afsnittet ”Følsomme oplysninger”, hvilke oplysninger og billeder der opbevares.

Klikbook har selvstændigt sikret sig, at de overholder gældende Databeskyttelsesforordning.

Der er adgang til Klikbook via klinikkens telefon og computer. Telefonen er beskyttet mod adgang med personlig adgangskode og ”fingeraftryksgodkendelse”. Computeren er beskyttet mod adgang med personlig adgangskode og bliver desuden overvåget af antivirusprogrammet Avast. Begge elektroniske arbejdsredskaber er således beskyttet mod uberettiget adgang.

Aasesminde Fodpleje benytter regnskabsprogrammet E-conomic. Der indlæses ikke personoplysninger af nogen art til E-conomic.
Indhentede oplysninger opbevares i 5 år, medmindre kunden ønsker oplysningerne slettet.

Følsomme personoplysninger:
Aasesminde Fodpleje opbevarer udelukkende helbredsoplysninger på sine kunder. Da det gælder fodbehandlinger er oplysningerne kun til brug for at sikre en korrekt behandling af den enkelte kundes fødder og for at kunne vejlede i korrekt egenbehandling af fødderne.

Oplysningerne er således:

Hårdhudsdannelser, tåneglenes tilstand, evt. ligtorne, fodstillinger, hudsygdomme på fødderne og lignende tilstande, der har betydning for selve fodbehandlingens udførelse.

Indtagelse af medicin og oplysning om sygdomme: Der indhentes alene oplysninger om indtagelse af antikoagulerende midler, diabetesforhold og evt. behandling i kemoterapi.

Antikoagulerende midler kan have betydning for behandlingen, såfremt en lille utilsigtet rift forekommer. Diabetes og kemoterapi kan have betydning for de anatomiske og trofiske forhold i forbindelse med behandlingen.

Billeder af fødderne: Disse tages udelukkende for at følge evt. modermærkers udvikling eller andre tilstande som kræver nøje observation.

Almindelige personoplysninger:
Aasesminde Fodpleje opbevarer alene oplysninger om navn, adresse, fødselsdato (evt. CPR-nr. hvis kunden søger udvidet helbredstillæg), arbejdsforhold, og fritidsinteresser som indebærer brug af fodtøj samt mailadresse (denne udelukkende, hvis kunden selv har indtastet den ved onlinebooking).

De almindelige personoplysninger indhentes til brug for kontakt til kunden. Arbejdsforhold og fritidsinteresser indhentes, da f.eks. specielle sko kan have betydning for fodlidelser.

Behandling af oplysninger:
Der henvises til ovenfor beskrevet for så vidt angår anvendelsen af oplysningerne.

Den enkelte kunde afgiver samtykke ved underskrift på sit journalkort. Kunden er forinden gjort bekendt med herværende compliance, så kunden er fuldt ud oplyst om, hvad dennes oplysninger anvendes til og hvor, oplysningerne måtte befinde sig.

I forbindelse med afgivelse af sit samtykke, er kunden endvidere oplyst om, at denne kan trække sit samtykke tilbage, ligesom denne har adgang til at klage til Datatilsynet.

Den registrerede:
Som tidligere beskrevet opbevares den registreredes (kundens) oplysninger – herunder almindelige og følsomme personoplysninger – elektronisk i online bookingprogrammet Klikbook. Ligeså gør kundens navn og telefonnummer.

Har kunden selvstændigt bestilt sin behandling i Klikbook, står denne selv for indtastning af yderligere almindelige oplysninger som adresse og mailadresse.

Samtykke:
Den enkelte kunde afgiver samtykke ved underskrift på sit journalkort. Kunden er forinden gjort bekendt med herværende compliance, så kunden er fuldt ud oplyst om, hvad dennes oplysninger anvendes til og hvor, oplysningerne måtte befinde sig. Kunden tilbydes ligeledes en kopi af compliancen, såfremt dette måtte ønskes.

I forbindelse med afgivelse af sit samtykke, er kunden endvidere oplyst om, at denne kan trække sit samtykke tilbage, ligesom denne har adgang til at klage til Datatilsynet.

Rettigheder:
Aaasesminde Fodplejes kunder er gjort bekendt med, at de til enhver tid har ret til at se de oplysninger, der opbevares på dem samt retten til at få urigtige oplysninger rettet.

De er endvidere gjort bekendt med, at de har ret til at gøre indsigelse mod direkte markedsføring, profilering samt at flytte deres oplysninger (dataprotabilitet), såfremt de måtte ønske dette.

Videregivelse:
Aasesminde Fodpleje gør sine kunder bekendt med, at deres navn og telefonnummer anvendes i Klikbook. Anvendelsen har til formål at udsende en påmindelses-sms dagen inden behandling. Kunden er endvidere oplyst om, og kan på ethvert tidspunkt få at se, at Klikbook overholder Databeskyttelsesforordningen.

Nogle kunder er godkendt af deres kommune til at modtage udvidet helbredstillæg. Aasesminde Fodpleje udleverer kvittering direkte til kunden. Det påhviler således den enkelte kunde selv at aflevere sin kvittering til kommunen for at indhente evt. udvidet helbredstillæg, hvorfor Aasesminde Fodpleje ikke udleverer kundeoplysninger direkte til kommunen.

Pejrup, den 15. november 2021


Kamilla Høyer Bentsen

Indehaver af Aasesminde Fodpleje